Container
Aalborg Containerterminal håndterer containere til og fra hele verden
Jernbane
Direkte opkobling til det europæiske jernbanenet
Vej
Nem adgang til vejnettet og kort afstand til E45
Vand
Omkring 1.000 skibe passerer årligt gennem havnen med gods, udstyr og mandskab
Tørbulk
En af Danmarks mest aktive bulkhavne med tilpassede faciliteter
Flydende bulk
Tankkapacitet både nord og syd for fjorden
Projektgods
Kajnære arealer til håndtering af projektgods
Services
Serviceløsninger via vej, vand og jernbane
Forretningsbetingelser
Gennemsigtighed og klare retningslinjer
Kort over havnen
Se havnens områder med tilhørende kajnumre her.
Hvorfor Aalborg?
Aalborg rummer en af Danmarks største erhvervsparker og en vital logistikhub
Grøn omstilling
Bæredygtighed og grøn omstilling er et pejlemærke i vores aktiviteter
Infrastruktur
Multimodalt bindeled mellem Skandinavien, Nordatlanten og resten af Europa
Fokusområder
Erhvervspark, grøn omstilling, gods & logistik
Services
En bred vifte af services skræddersyet til den enkelte virksomhed
Lejekoncepter
Attraktiv erhvervspark med mulighed for lager, produktion og kontor
Ledige lejemål
Ledige lejemål, der er klar til indflytning med kort varsel
Kort over havnen
Se havnens områder med tilhørende kajnumre her.
Grønnere erhvervsudvikling
Grønnere samfundsvækst og erhvervsudvikling via regionalt samarbejde
CCUS
Førende vækstcenter for CCUS med hele værdikæden inden for kort afstand
Vindenergi
Internationalt anerkendt produktions-, test.- og oplagringshub
Power-to-X
Projekter og partnerskaber med stort udviklingspotentiale
Partnerskab & samarbejde
Strategiske partnerskaber og samarbejde skaber banebrydende resultater
Kort: Projekter i Nordjylland
Interaktivt kort over grønne projekter og løsninger i Nordjylland
Live: Besejlingsforhold
Følg den aktuelle skibstrafik og besejlingsforholdene i Aalborg havn lige nu
Sikkerhed & beredskab
Sikkerhedsvejledninger til havnearealer og ISPS-sikrede kajområder
Affaldshåndtering
Retningslinjer for ansvarlig behandling og modtagelse af affald i havnen
Blanketter & vejledninger
Blanketter til download, sikkerhedsvejledninger og relevante links
Krydstogt
Hold dig opdateret om krydstogtanløb i Aalborg i vores kalender
Kort over havnen
Se havnens områder med tilhørende kajnumre her.
Organisation
Port of Aalborg A/S er et aktieselskab ejet af Aalborg Kommune
Grøn omstilling
Bæredygtighed og grøn omstilling er et pejlemærke i vores aktiviteter
Partnerskab & samarbejde
Strategiske partnerskaber og samarbejde skaber banebrydende resultater
Strategi: Gate to great
Vores mission er at hjælpe virksomheder med at udvikle sig from good to great
CSR-strategi
Vores samfundsansvar er grundstenen i alt, hvad vi foretager os
Job & karriere
Port of Aalborg er en alsidig virksomhed med mange forskelligartede professioner
Nyheder & presse
De seneste nyheder, informationer og gode historier fra hverdagen
Whistleblower-ordning
Vi vil være en transparent og ansvarlig virksomhed
I en sponsoreret artikel på onlinemediet MigogAalborg fortæller Kristian Thulesen Dahl, adm. direktør, og Brian Dalby Rasmussen, miljøkoordinator og ingeniør, om, hvordan vi hos Port of Aalborg arbejder med grøn omstilling. Artiklen gengives her.
Målinger viser igen og igen, at klima og miljø er nogle af de emner, der fylder allermest for danskere i alle aldre. Det er et afgørende tema, når vi sætter kryds på stemmesedlen, men også i erhvervslivet forventer vi, at virksomheder gør deres for at bidrage til en grønnere fremtid.
For Port of Aalborg er omtanke for klimaet alfa og omega i den måde, de driver virksomhed på. Historisk set har det været en havns fornemmeste rolle at levere det, samfundet efterspørger, og mens det engang var fladskærme og andre materielle goder, er det nu ansvar for den grønne omstilling.
Adm. direktør Kristian Thulesen Dahl insisterer på, at Port of Aalborg nu og i fremtiden skal være ambitiøse på klimafronten og dermed være en virksomhed, aalborgenserne kan være stolte af. Ambitionerne skal vi høre meget mere om, og derfor har vi taget turen mod øst langs Limfjorden for at få en snak med dem, der er med til at drive den grønne udvikling af et af Aalborgs vigtigste erhverv.
Gør sig bemærket internationalt
Kristian Thulesen Dahl har kontor på Langerak 19 i havnens administrative bygning. Her sætter vi os til rette med kaffe på kanden og udsigt over den travle havn, hvor arbejdere i neongule sikkerhedsveste render rundt blandt tonstunge vindmøllevinger.
Med til interviewet er også Brian Dalby Rasmussen, der er miljøkoordinator og ingeniør hos Port of Aalborg. Han har ansvaret for havnens miljøforbedringsprojekter, og man fornemmer hurtigt, at han er en mand for, hvem arbejde og hobby smelter sammen.
Selvom den ene taler ud fra et strategisk perspektiv og den anden er en selverklæret “teknisk nørd”, deler de to tilstedeværende en stor passion for deres fælles målsætning om en grøn og visionær havn.
– Det har altid været et fokuspunkt for os at have styr på butikken, fordi mange af de ting, vi beskæftiger os med, har et miljømæssigt aftryk, slår Brian først og fremmest fast.
– Over årene er vi blevet meget mere systematiske med det, tilføjer han.
Kristian indskyder, at selvom de har trykket ekstra hårdt på speederen de seneste år, fortjener Port of Aalborg credit for længe at have været en foregangsvirksomhed for den grønne omstilling i Danmark.
– Havnen har faktisk været med til at levere grønne virksomheder, før det blev trendy at tale om at være grønne. Forstået på den måde at man sikrede, at ting kunne sejles i stedet for at blive kørt med lastbiler. Beregninger viser, at man kan spare 70-80% procent af CO2 -udledningen, hvis varer sejles fra Hamborg til Aalborg i stedet for at køre, forklarer Kristian.
At Port of Aalborg tidligt har kunne se værdien i en grønnere tankegang, har også betydet en konkurrencemæssig fordel.
– Når vi er ude ved kunder, kan vi tilbyde dem grønnere transportformer, og vi kan tilbyde dem lagerplads på havnen, siger direktøren og peger på et stort kort af havneområdet, der pryder hans væg.
Kortet er blevet endnu mere omfangsrigt, fordi Port of Aalborg sidste år købte en halv million kvadratmeter jord af Aalborg Portland for at udvide deres erhvervspark. Det kæmpe område er lige nu ved at blive forvandlet til en vingeplads til en af verdens største producenter af energieffektive og ressourcebesparende teknologier, Siemens Gamesa.
Sidste år blev der klargjort stor plads til CS WIND Offshore, der havde brug for mere plads til produktion af gigantiske transformerstationer til en verdens største vindmølleparker i USA.
Med så store grønne sværvægtere på aalborgensisk jord er det ingen overdrivelse at sige, at Port of Aalborg gør sig bemærket internationalt.
– Det er én af grundene til, at vi rykker i Aalborg. Vi finder arealerne til de grønne virksomheder, så de kan gøre det, de gør bedst, understreger Kristian.
Grønt brændstof til lands, til vands og i luften
Selvom Port of Aalborgs DNA længe har indeholdt bæredygtighed, betyder det ikke, at de hviler på laurbæerne. Tværtimod arbejdes der hver eneste dag på at finde nye løsninger for at omstille havnen til CO2-neutral drift og hjælpe samarbejdspartnere og kunder med at udvikle grønnere processer.
Et af de allerstørste og potentielt mest revolutionerende projekter, der aktuelt arbejdes på, er udviklingen af grønne brændstoffer.
– Fidelis New Energy har lejet et område på 270.000 kvadratmeter til at lave et lagringsanlæg, der skal tage imod 4 millioner ton CO2 om året. Og så har vi et samarbejde med Aalborg Universitet, der har flyttet deres PtX-testanlæg til vores havn. Deres forskning handler om, at omdanne C02 til eksempelvis brint og e-metanol, hvilket kan bruges til grønt brændstof til lastbiler, skibe og fly. Så vi knytter universitetets forskning med virksomheder, der arbejder med grønne brændstoffer for at skalere det, fortæller Brian med tydelig begejstring.
Det er et spændende emne, der kan udfoldes i et meget mere teknisk sprog, men heldigvis ved Brian, at han under dette interview sidder over for en lægmand. Og her kommer endnu en interessant krølle på fortællingen om Port of Aalborg.
Du behøver ikke nødvendigvis være teknisk begavet og ingeniøruddannet som Brian eller have viden inden for det maritime for at gøre karriere i Østhavnen – heller ikke hvis du vil have medindflydelse på klimastrategien.
Blandt de over 100 medarbejdere, der dagligt møder ind på Langerak, er alt fra controllere og jurister til økonomer, ejendomsmæglere, salgskonsulenter, IT-udviklere og meget mere.
– Når vi arbejder med alt det her om den grønne omstilling, er det ikke fordi, vi har et kontor, som sørger for at drive udviklingen, og så skal de ud at overbevise andre afdelinger om, at det er en god idé. Nej, det er tværtimod forgrenet i os alle sammen. Det er helt naturligt, at personen, der står med kajudvidelsen, eller personen bag skrivebordet hele tiden tænker ‘hvordan kan vi optimere?’, spørger Kristian retorisk.
Mere lavpraktiske eksempler er genbrug af et kasseret cykelskur fra et nedbrydningsfirma, miljømærkede rengøringsprodukter, elkøretøjer, affaldssortering og at pant bruges til at købe arealer, der genoprettes og bevares som naturområde for eftertiden.
Selv de små ting tænkes der over her.
Plads til alle idéer
Som direktør for foretagendes er det vigtigt for Kristian, at Port of Aalborg når sine strategiske mål, men det er lige så vigtigt for ham, at det sker i samarbejde med alle medarbejderne. At alle trækker i samme retning så at sige. Det er en samarbejdsånd, de bl.a. kultiverer ved at afholde medarbejderworkshops flere gange om året.
– Uanset hvor man arbejder, skal man kunne se, hvordan man bidrager til, at vi lykkes med klimastrategien. Vi har afholdt er par workshops sidste år, hvor vi samlede vores medarbejdere på tværs af organisationen og lavede brainstorms. Selvom man sad et bestemt sted i virksomheden, kunne man komme med inputs til, hvordan man gør tingene i andre afdelinger. Det er enormt spændende, synes jeg, fordi så får man mange forskellige idéer ind på bordet, og jeg tror, at den enkelte medarbejder faktisk føler, at de kan blive hørt, uanset om det handler om viskestykker eller udvikling af store nye pladser, konkluderer Kristian.
Den påstand er de ansatte også enige i.
Da vi sidst var på besøg på Østhavnen for at interviewe nogle af de mange ansatte, fortalte Mette Kromann Mandrup, der sidder med hele paletten inden for infrastruktur på land, at hun satte stor pris på Port of Aalborgs engagement.
– Jeg har været på flere andre arbejdspladser, hvor man siger, at man er bæredygtig. Men det her er det første sted, hvor man rent faktisk gør, hvad man siger, og det er jeg ret stolt af at være en del af,” lød det dengang fra projektlederen.
Medarbejdere, der bliver hængende
Den grønne omstilling af samfundet er uden tvivl en milliardforretning og et område, hvor udviklingen går enormt stærkt. Fremragende omstændigheder for en nørd som Brian, der elsker at lære nyt, men også for resten af medarbejderne.
– Vi er jo virkelig en gruppe af højt specialiserede mennesker inden for rigtig mange områder, og derfor har man også et stort ansvar, fordi man måske er den eneste, der ved noget om det specifikke område. Så man får en masse ansvar, men også en pligt til at nørde, en pligt til at udvikle sig og følge med. Og så alligevel at skulle skabe den forbindelse til, hvordan man får hele virksomheden til at bevæge sig i en mere grøn retning, uddyber Brian.
Derfor insisterer Port of Aalborg også på, at deres medarbejdere skal have nogle at sparre med; f.eks. i forsknings- og erhvervsnetværk i Danmark og udlandet. Det er uden tvivl nogle af de mange muligheder, der gør, at medarbejderne også bliver hængende.
– Der er mange nye, men også mange med en del års erfaring. Der sker så meget nyt hele tiden, ikke?, siger Brian og kigger på Kristian, der nikker.
En time er gået, og begge de travle herrer skal videre til møder. Den ene i blazer, den anden med gul sikkerhedsjakke.
Kontraster er der nok af hos Port of Aalborg, men mest tydeligt er den fælles ånd og det oprigtige ønske om at efterlade verden som et bedre sted. Det opsummeres nok bedst med deres eget motto: Gate to great.
Langerak 19
DK-9220 Aalborg Øst
Email: info@portofaalborg.com
Tel: +45 99 30 15 00
Er du lejer og oplever problemer ifbm. drift og vedligehold af dit lejemål, så få hjælp via vores helpdesk.
for at gemme dine favorit lejemål og mere
Enter your email address and we will send you a link to change your password.