Om Aalborg Havn A/S 

Aalborg Havn er Nordjyllands stærke partner på logistik og samarbejde. Vi er derfor meget mere end en traditionel trafikhavn, som holder styr på skibsanløb. Vi medvirker til at håndtere alle former og typer af gods og via kombinerede transportløsninger på skib, bane og bil kan vi løse alle former for logistik- og transportbehov fra Nordjylland til og fra resten af verden. 

Aalborg Havn arbejder ud fra en moderne vision med overskriften; Den intelligente havn, der omfatter forretningsudvikling, produktudvikling og markedsudvikling. Den intelligente havn arbejder med drift, ideer og løsninger, som kombinerer virksomheders og samfundets behov på en måde, der bidrager til at skabe værdi, viden og udvikling i både erhvervslivet og samfundet i øvrigt. 

Aalborg Havn har 69 medarbejdere, der alle er velkvalificerede til at varetage de mange forskelligartede opgaver, som havnen kan tilbyde, og som vores kunder og samarbejdspartnere forventer af os.